Søg efter:

Dødsfald

Dødsfald

Det var med sorg, at vi modtog beskeden om Kaj-Erik Madsens død lørdag den 26. november 2016 efter kort tids sygdom. Kaj-Erik blev 81 år gammel og har de sidste 10 år været medlem i 013 Svendborg, hvor han lige til det sidste var i bestyrelsen samt foreningens revisor. Tidligere har Kaj-Erik været medlem i Fåborg, hvor han i en årrække var formand.

Som brevduemand opnåede han mange flotte resultater og mesterskaber, især da vi fløj fra Sverige, var han i flere år med helt fremme. Glæden ved duerne var stor og der blev fulgt med online såvel som i udenlandske brevdueblade.

Som person var Kaj-Erik meget sympatisk og med et roligt og konstruktivt syn på de opgaver, der i fællesskab skal løses i en forening. Altid positiv og klar til at yde en indsats. Det er derfor et stort menneske samt et fantastisk medlem vi har sagt farvel til. Vores tanker går i denne svære tid til Kaj-Eriks kone Tove, børn og børnebørn.

Æret være Kaj-Erik Madsens minde

På brevdueforeningen 013 Svendborgs vegne

Thomas Bang Pedersen

Aflysning aflysning

På grund af udbruddet af Fugleinfluenza har vi besluttet, at aflyse vores arrangement den 19/11-2016 i V. Skerninge.

Tak for stor interesse for arrangementet – vi håber at finde en ny dato i starten af 2017, hvor alle interesserede har mulighed for at komme.

Brevdueforeningen Svendborg