Søg efter:

Referat repræsentantskabsmøde

Referat repræsentantskabsmøde d. 13/01-2019 lokaler forening 220 Odense. Kl. 09.00 bød Erik Trans velkommen til de fremmødte som skulle modtage diplomer samt pokaler, Erik råbte navnene på sektionsvinderne op og Tom uddelte de øvrige diplomer, dernæst skulle der uddeles pokaler og Erik var fotograf således at begivenheden kunne fremvises på sektionens hjemmeside.

Præcis kl. 10.00 blev der ringet med klokken så var det tiden for selve repræsentantskabsmødet. Her bød Erik igen velkommen til selve mødet. Første punkt på dagsorden ifølge vedtægterne:

pkt. 1. Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Brian Petersen, der var ingen andre ønsket, derfor blev Brian valg. Dirigenten kunne konstatere at mødet var lovligt indvarslet og at mødet kunne fortsætte. godkendt

pkt. 2. konstatering af mandater – bestyrelsen=5, Nyborg=2, Svendborg=2, Fåborg= 1, Bogense=3, Midtfyn=2, Odense=3, i alt 18 stemmeberettiget mandater som var hvad der skulle være. godkendt

pkt. 3. Godkendelse af dagsorden, forening 220 Odense meddelte dirigenten at de trak deres forslag om kapflyvningsplan 2019. godkendt

pkt. 4. Oplæsning af protokol – ingen ønskede denne mulighed. godkendt

pkt. 5. Formandens beretning – se bilag 1 – Der var følgende bemærkninger til beretning: Der er ikke udfyldt kørebog for lastbil ( var blevet godkendt af repræsentanter 2018) – Erik siger Poul chauffør ikke vil udfylde kørebog og fortalte hvorfor. Tommy R. efterfulgt af Thomas P. at repræsentantskabet er sektionens øverste myndighed og skal efterleves – konklusion på at føre kørebog , der skal føres km i et “regnehæfte” start km/sted slut sted km. samt dato. Der var ikke yderligere kommentarer til formandens beretning. godkendt

pkt. 6. Aflæggelse af beretning regnskab. Kasserer gennemgik de forskellige poster med kommentarer. Der var kommentarer til kørsel lastbil, der “manglede” antal kørte km., der var dog bilag brændstof. godkendt

pkt. 7. Indkomne forslag – der var indkommet 3 forslag vedrørende kapflyvningsplan, 220 Odense, 209 Midtfyn og sektionsbestyrelsen. Se pkt. 3 vedrørende forslag 220 Odense. godkendt

Pkt. 8 Valg af kasserer, Per ønskede ikke genvalg. Efter samråd med Renè om fordeling af arbejdsopgaver . Renè laver It, hjemmesiden, resultater, pokaler, mesterskaber og Per laver kun regnskab. godkendt

pkt. 9. Valg til bestyrelsen, på valg John Frandsen, der var modkandidat Rocky Jespersen. Der blev forlangt skriftlig afstemning og afstemningen endte 10 stemmer til John Frandsen og 8 stemmer til Rocky Jespersen. John valgt. godkendt

pkt. 10. valg af revisor, Rocky på valg, han ønskede ikke genvalg – Poul Hansen, 010 valgt som ny revisor. godkendt

pkt. 11. valg af løslader, John Frandsen på valg, John valgt. godkendt

pkt. 12. kapflyvningsplan, der var forslag fra forening 209 og sektions bestyrelsen. Ved håndsoprækning modtog kapflyvningsplan fra sektionsbestyrelsen flest stemmer og blev derfor valgt. DdB har fremsendt forslag om seperatslip i ugerne 21-22-23 det er så et ønske om sektions fri flyvninger. Det giver udfordringer for dem som kun flyver på sektionens destinationer. Der kommer ikke penge i sektionskassen og heller ingen kørselsudgifter. Det er en kedelig situation at der ikke kan opnås forståelse, både sektion såvel som DdB mangler penge i kassen.

pkt. 13. præmier og pokaler – præmieudgifter hastholdes på niveau 2018 der udgår 1 pokal 2019 da den er overbroderet og ikke særlig atraktiv.

pkt. 14. kontingent og gebyr – ved en fejl i bestyrelsen ( manglende kommunikation er forslag om gebyr samt kontingent ikke fremsendt – det blev dog fra repræsentanterne, efter dirigent var blevet orienteret, og godtaget forklaringen, vedtaget en kontingent forhøjelse på kr. 100,- samt gebyrændring til kr. 9,-. Der kom en del bemærkninger at omkostninger holdes nede, løn til chauffør m.fl. bestemmes af repræsentantskabet. DdB kørsel giver ikke overskud – fakta er således kr. 1500,- har sektionen i kassen alt medregnet.

pkt. 15. afholdelse af repræsentantskabsmøde – der var ingen forslag ( vi har det jo også godt vor vi er og så er det billigt ). Under dette punkt meddelte Tom Yndgård at han ønskede at udtræde af bestyrelsen ( personlig årsag ) Som kasserer har jeg modtaget mail fra Rocky Jespersen at han ikke fremover er sponsor på ” Det store mesterskab unger ” ( 2019 m.fl. )

pkt. 16. eventuelt – under dette punkt er det muligt at fremlægge emner samt diskutere hvad der er interesse for, men hvor intet kan besluttes. Til slut bad Erik forsamlingen rejse for vi samlet kunne udbringe et trefoldigt samt det lange “LEVE” for sektion 31. Tak til Brian for at varetage dirigent posten. ref. Per

Beretning 2018

Året startede med at da vi skulle køre første tur med duer gik der en pakning i styrehuset på lastbilen. Jeg fik dog lånt en bil af en god ven så vi kunne komme ned med duerne i Rendsburg.

Det var også i år at vi skulle afprøve det nye medlemsprogram med indberetning af afsendte duer. Der var lidt start problemer men de blev hurtigt løst og når man først fik vænnet sig til at skulle indmelde duerne er det jo rart man er fri for at skulle udfylde korektionsskema.

Vi var også lovet et program så man var fri for at skulle i foreningen om mandagen. Det har vi dog ikke set noget til endnu. Vi var også prøveklud for udregning af resultater gennem DdB men valgte selv at lave udregningerne da det tog for lang tid inden beregningen var tilgængelig.

Det har været en meget ekstrem sommer at flyve med duer. Varmen gjorde sit samt østenvinden at inden vi næsten kom i gang havde folk mistet mange duer samt at ungesygen igen satte sit aftryk på deltagelsen på ungeflyvningerne.

Vi har i år afsendt det mindste antal duer nogen sinde i de år jeg har fløjet med duer og det sætter jo så også sine spor i økonomien. Vi har enkelte gange måtte flytte stationer på grund af vejret og det det har givet lidt problemer ind imellem. Men alt blev løst og vi fik fløjet vores duer.

Tak til vores løslader John for et godt samarbejde selv om det somme tider kan blive lidt hektisk så er det blevet løst og tak til vores chauffør Povl og alle de rejseledere der har deltaget i at vi har kunnet flyve. Der skal lyde en stor tak til jer alle for indsatsen.

Igen i år havde vi fredags indlevering på de første to DdB flyvninger. Dette giver en masse ekstra arbejde for sektionen da vi så skal ud og finde en bil mere samt en chauffør. Dette gav os en del besvær da jeg samtidig ikke kunne køre på grund af familiefest. Det lykkedes dog i elv te time at finde en chauffør der kunne og ville køre. Bilen havde jeg igen lånt af min gode ven så alle opgaver blev løst.

Jeg var selv i Rendsburg sammen med Poul fra 010 det var den første tur med unger og der mødte os noget af et chok da vi trillede ind på løsladelsespladsen for der holdt der tre polske lastbiler fyldt med duer. Jeg var henne og prøve at få noget oplysning om hvornår de slap deres duer, men det var ikke så nemt for der var kun en der kunne andet sprog end polsk og han var gået på toilet. Vi fik dog fat i ham senere og fik løst opgaven. De løslod ca 3000 duer og de var væk som dug for solen på ingen tid. Et imponerende syn.

Som nævnt så har det været meget dårligt med afsendelse af duer og dette har også gjort at der ikke er tjent så mange penge ind som det var ønsket. Det har også givet DdB en nedgang det kunne man tydeligt se når man torsdag skulle til Horsens med duer.

Der har været afholdt møde i Vejle hvor Per og jeg deltog. Samt som alle ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Brædstrup hvor jeg også deltog. Der har været afholdt et formandsmøde i efteråret hvor vi fremlagde situationen som den så ud vedr. vores økonomi og man blev enig om at foreslå nogle tiltag til repræsentantskabsmødet.

Til slut vil jeg gerne takke alle som har gjort en indsats for at vi kom godt igennem endnu en sæson. Jeg håber også at man bakker op om sektionen med afsendelse af duer så vi igen kan få en sund økonomi.

Vi har talt om forskellige tiltag i sektionen om hvad vi skulle lave. Der har været foreslået banko, Den såkaldte Middelfart cup og eventuelt en auktion. Tom og René blev sat på opgaven som de løfter sløret for i dag. Jeg håber i tager godt imod arrangementet og bakker op om det det vil også give lysten til at prøve flere ting af.

På bestyrelsens vegne Erik.

Se HER kuvertflyvning 2019